Lad Det Gro Grøntsagsprojektet

 

Lad Det Gro er en forening, der vil udbrede bæredygtig havedyrkning i byen og de bynære omgivelser, fremme fælleshaver, og udbrede glæden ved god mad af sunde råvarer, og lysten til selv og I fællesskab at dyrke grønsager i lokalområdet, hvor man bor.

Det vil Lad det Gro gøre ved at:

  • Øge tilgængeligheden til viden om hvor man kan dyrke hvilke grøntsager og hvordan.
  • Øge tilgængeligheden til og arealet af de områder, hvor der kan dyrkes grøntsager. (ved at arbejde for at inddrage ledige offentlige og private arealer).
  • Øge tilgængeligheden til de redskaber og materialer man måtte have brug for.
  • Øge tilgængeligheden til viden om hvordan man kan tilberede grøntsager på spændende og sunde måder.
  • Opbygge støttende netværk af andre interesserede.

Samtidig lægger projektet op til samarbejde på tværs af alder, køn, etnicitet og andre baggrunde; hjælpsomhed og samarbejde i en overkommelig form og med et praktisk og nyttigt formål er et bærende princip i alle projektets aktiviteter.

Lad Det Gro projektet skal i første omgang gennemføres i Århus området, men kan hvis det er en succes kopieres andre steder i Danmark.

Læs mere om foreningen under Vedtægter

Du er velkommen til at kontakte os eller skrive til os, hvis du har kommentarer til projektet eller har lyst til at deltage.

Kontakt projektet